Sport18. april 2024

Mattias Skjelmose holder fast i planen: Vil ikke køre Tour de France

I oktober afslørede Mattias Skjelmose, at Tour de France ikke var et hovedmål i 2024-sæsonen. Nu slår han fast, at han ikke kommer til at køre Touren
Til sommer får vi ikke glæden af at se både Mattias Skjelmose og Jonas Vingegaard i Tour de France. Skjellmose slår nu helt fast, at han dropper Touren.
Til sommer får vi ikke glæden af at se både Mattias Skjelmose og Jonas Vingegaard i Tour de France. Skjellmose slår nu helt fast, at han dropper Touren.
 Foto: Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: FCK-stjerne er blevet far for anden gang

I disse uger holder de danske cykelfans vejret, efter Jonas Vingegaard den 4. april styrtede under Baskerlandet Rundt.

12 dage efter blev den danske stjerne udskrevet fra hospitalet, men for nu er der stadig et stort spørgsmålstegn om Vingegaards Tour de France-deltagelse.

Her skal han forsøge at forsvare den dobbelte Tour de France-sejr, men Visma-chefen Richard Plugge har for få dage siden meldt Vingegaard tvivlsom til Touren.

En anden dansker, som mange nok havde håbet på at følge igen til sommer er Mattias Skjelmose.

Den 23-årige Lidl-Trek-stjerne meldte dog ud i oktober sidste år, at han ikke havde Tour de France som en del af hovedmålene for 2024-sæsonen.

Og det er ord, som han står ved.

Til Ekstra Bladet slår Skjelmose nu fast, at han med sikkerhed dropper Tour de France i år.

– Ja, jeg skal ikke køre Touren. Det bliver i 2025. Jeg er tilfreds med den (beslutning, red.). Det er en, jeg selv har taget.

Mattias Skejlmose er Lidl-Treks kaptajn til Vuelta a España, hvor målet er at køre klassement.

Onsdag havde den danske cykelstjerne en særdeles hård dag på kontoret, da han måtte udgå af den belgiske klassiker Flèche Wallone på grund af store problemer med kulden.

En video uploadet til X viste, hvor slemt det stod til med Mattias Skjelmose, da han blev båret af cyklen.

Sponsoreret indhold