Sport7. maj 2024

Aaron Hernandez eksforlovede langer ud efter Tom Brady-roast

Aaron Hernandez blev nævnt flere gange under Tom Bradys efterhånden infamøse Netflix-roast, hvilket har gjort den afdøde NFL-stjernes eks-forlovede gal
Tom Brady på den røde Netflix-løber søndag i Californien. 
Tom Brady på den røde Netflix-løber søndag i Californien.
 Foto: Michael Tran/Ritzau Scanpix

Hvor skal man næsten begynde, hvis du aldrig har hørt om den amerikanske fodboldspiller Aaron Hernandez?

Football-stjernen, der gik fra millionær til morddømt.

Men hvis du bare vil læse artiklen her, så lad mig opridse det for dig ganske kort:

https://imgix.seoghoer.dk/2024-05-07/17109404372227-1920x1203we.jpg
Tom Brady med holdkammeraten Aaron Hernandez i 2012.
 Foto: Charles Krupa/ASSOCIATED PRESS

Aaron Josef Hernandez var en amerikansk fodboldspiller. Han spillede i NFL i tre sæsoner for New England Patriots, indtil han blev arresteret og dømt for mordet på Odin Lloyd i 2015. I 2017 blev han frikendt i en sag om et dobbeltdrab, men få dage efter tog han sit eget liv i fængslet.

Og nu til sagen.

For Aaron Hernandez blev forleden nævnt flere gange under NFL-legenden Tom Bradys efterhånden infamøse Netflix-roast, hvor også Kim Kardashian stod for skud, selvom hun egentlig bare skulle uddele tæskene.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Men de grove jokes har gjort den afdøde Hernandez eks-forlovede gal.

Shayanna Jenkins - som også er mor til hans 11-årige datter - siger til TMZ, at hun er skuffet over, at hendes afdøde forlovede indgik i ​​flere jokes under Netflix-programmet. At hans tragedie blev brugt i spøg.

- Det er trist, at jeg forsøger at opdrage mine børn i sådan en grusom verden, siger hun.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-05-07/17089644609996-1920x1370we.jpg
Shayanna Jenkins-Hernandez i vidneskranken i 2017.
 Foto: Josh Reynolds /The Boston Globe/ASSOCIATED PRESS

Aaron blev nævnt - direkte og indirekte - et antal gange gennem roasten - inklusive af Tom Brady selv - der stak til sin afdøde holdkammerat:

- Barren for Patriots tight ends (Hernandez position, red.) var ret lav dengang. Blokér. Fang. Lad være med at myrde, jokede han.

Shayanna understreger, at selvom mange mennesker har meninger om Aaron Hernandez og hans liv, skal det ikke gå ud over deres datter:

- Der ikke er nogen tvivl om, at hun vil se, hvad der blev sagt om hendes far søndag... og det kommer fra en flok voksne mænd, der fandt morskab i hans tragiske død, og fra en, hun så som sin helt, siger hun til TMZ.

Ingen af de involverede i roasten har på nuværende tidspunkt kommenteret på Shayannas udtalelser.

Sponsoreret indhold