Reality23. april 2024

Stephanie Siguenza genkalder voldsom opvækst: – Jeg blev slået bagi

I Podimo-podcasten "Søstre" fortæller Stephanie Siguenza Henckel om sin kaotiske barndom, som man ikke så meget til i "Årgang 0"
Stephanie Siguenza fortæller i podcasten "Søstre" om sin hårde opvækst.
Stephanie Siguenza fortæller i podcasten "Søstre" om sin hårde opvækst.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Grædende og stolt Stephanie Siguenza Henckel: Jeg skal være sygeplejerske

Kriminalitet, vold, 13 flytninger.

Det er ikke ligefrem ingredienserne til en harmonisk barndom, men ikke desto mindre er det dét, "Årgang 0"-stjernen Stephanie Siguenza Henckel er vokset op med.

Tv-kendissen har tidligere råt for usødet fortalt om sin kaotiske barndom i sin bog "Stephanie: Fra Årgang 0 til frihed", der udkom i 2020, og i Podimo-podcasten "Søstre" fortæller hun mere om, hvordan hun voksede op.

Den nu 24-årige TV 2-kendis fortæller, hvordan hendes forældre gik fra hinanden, da hun var fem, og hvordan hendes mor møder sin nye mand, Martin, der er fængslet for drabsforsøg på sine kæreste.

Slået bagi

I podcasten genkalder hun, da hun var omkring seks til otte år, hvordan Martin blev hårdhændet over for hende og hendes lillesøster.

Den voldsomme episode opstår, da hendes lillebror falder ned af sofaen, og hun ikke når at gribe ham:

– Han tager fat om min søster, om armene på hende, lige omkring skuldrene. Tager hende op, sætter hende så hårdt i gulvet, at hendes små ben bare kollapser under hende. Hvorefter han tager fat i min overarm og fører os begge ind på værelset, for nu var det slut, og vi skulle i seng, genkalder hun og tilføjer:

– I det jeg kravler op i min køje, der bliver jeg slået bagi.

Stephanie fortæller, at det var den eneste gang, han var voldelig over for hende og hendes søster, men at hun også hørte ham slå sin mor, som dog ikke sagde fra over for Martins vold:

– Hun tør ikke, hun kan ikke. Hun er lige så bange. Som hun siger, det er da ydmygende, at hun ikke kunne gøre hverken til eller fra, men hun havde simpelthen ikke psyken til det, forklarer Siguenza om sin mors passivitet.

Lyt til "Sladderministeriet" herunder:

Stadig mærket

I podcasten fortæller Stephanie, at hun dagen i dag stadig er mærket af sin kaotiske barndom, der er mundet ud i både en form for spiseforstyrrelse og tvangstanker.

Hun vil blandt andet ikke have, at maden på hendes tallerken rører ved hinanden, ligesom alt skal være et lige tal. Således skal hun altid blande slik i et lige tal, ligesom volumen på hendes telefon skal stå på et lige tal:

– Tror du, det stammer fra, at du er vokset op I et hjem, hvor du ikke har haft kontrol over området?, spørger podcastvært Mellissa Hussein.

– Ja, hundred procent. Og det bunder også ud i de mange flytninger, svarer Stephanie Siguenza.

Du kan lytte til podcasten "Søstre" hos Podimo.

Sponsoreret indhold