Claus’ far døde lige før ”Alene i vildmarken”: – Ufatteligt taknemmelig

LÆS OGSÅ: Mette Sommers kæreste med i DR-program

– Det eneste, jeg tænkte over derude, var, at jeg sindssygt gerne ville have mine børn derop. Og give dem den oplevelse. De skulle se, hvor jeg havde boet og tilbragt 49 dage i den finske natur. Det var hele min drivkraft.

Sådan siger Claus Ballisager, der sammen med Ulrik Ørskov netop er blevet kåret som de seneste vindere af ”Alene i vildmarken”.

Det er nemlig gennem sin egen far, at Claus har fået smag for overleverlivet.

– Jeg vil gerne inspirere dem til at springe ud i noget, hvor man ikke ved, hvordan det kommer til at gå. Og princippet om aldrig at give op – det vil jeg gerne give videre. Jeg er ikke et pædagogisk menneske, så jeg vil som min far vise vejen i stedet for at belære om alt muligt.

– Det var ham, der introducerede mig for jagt, natur og fiskeri. Han var bare god til det, han gik sindssygt meget op i det. Det har fanget mig på en eller anden måde. Det er jeg ham ufatteligt taknemmelig for, det har givet mig helt vildt mange oplevelser og inspireret mig til at gøre det til en levevej.

Claus Ballisager har netop udgivet en fjerde bog om sine eventyr i blandt andet vildmarken, og til hverdag driver han egen butik med udstyr. Både bog og butik bærer navnet ”Mr. B-Wild”.

– Alt det kan jeg takke min far for. Han var tandlæge, men hans helt store hobby var jagt. Det betød ikke noget for ham at skyde noget, det var det med at være derude, der var vigtigt.

Allerede som 14-årig drog Claus på sin første jagt med far Karl, som de gentog hver sommer efterfølgende. De stod op før solen, og de fleste samtaler handlede om bukke, og hvor i skoven, de gik.

– Det elskede jeg simpelthen. Der var ikke noget bedre. Han var dybt fascineret af jagt og naturen.

Betydningsfuldt bål

Karl Ballisager døde tre måneder før ”Alene i vildmarken”. Umiddelbart efter fandt Claus ud af, at programmet i år søgte deltagere med særlige færdigheder – og det fik ham til at melde sig. Han var dog ikke 100 procent sikker på beslutningen.

– Jeg var i tvivl, om det var det rigtige at tage med. Om jeg kunne holde til det mentalt og være i sorgen, for jeg var ikke langt i sorgbearbejdelsen, fortæller ”vildmanden”.

I en gribende scene i programmet tænder Claus et bål på en klippetop til ære for faren, som han mindes, mens han taler til himlen. En handling, der viste sig at få ekstra stor betydning for ham.

– Det var en kæmpe forløsning at gå op på det bjerg. Jeg er ikke specielt spirituel og har ikke forstand på sorgbearbejdelse, men da jeg så den klippe, gik der ikke længe, før jeg tænkte, jeg skulle derop. Så kom tanken om bål og om at hylde min far. Det var så smukt i mit hoved.

– Da jeg har lavet det og går ned, kan jeg mærke en kæmpe lettelse. Nu følte jeg, at jeg havde sagt farvel til ham.