Viralt24. april 2024

Zoologisk have fik et chok efter syv år: Øøøh, har den skiftet køn?

Hele syv år skulle der gå, før en zoologisk have i Japan opdagede sandheden om deres mandlige flodhest
Flodhesten Gen-chan har vist sig at være en hun - og ikke en han som først antaget.
Flodhesten Gen-chan har vist sig at være en hun - og ikke en han som først antaget.
 Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

En 12-årig flodhest har taget fusen på dyrepasserne i en zoologisk have i Japan.

En DNA-test har nemlig bekræftet, at flodhesten i virkeligheden er en hun - og ikke en han som først antaget.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt BBC.

Da flodhesten med navnet Gen-chan for første gang ankom til Osaka Tennoji Zoo i 2017, var hun fem år gammel og blev betegnet som en han.

I en udtalelse forklarer Osaka Tennoji Zoo, at man dengang ikke stillede spørgsmålstegn ved kønnet, da Gen-chan på dette tidspunkt stadig var en unge.

Men jo ældre Gen-chan blev dyrepasserne mere og mere mistænksomme, da flodhesten ikke opførte sig som en typisk han.

Normalt spreder hanflodheste deres afføring med deres haler i en propellignende bevægelse for at markere deres territorium, men det gjorde Gen-chan altså ikke. Gen-chan brølede heller ikke for at tiltrække hunnerne.

Og det er der nu en ganske god forklaring på. Zoo'en bekræfter dog, at Gen-chan ikke kommer til at skifte navn.

Sponsoreret indhold