Tech8. maj 2024

Apples nye telefon kommer angiveligt med nyt styresystem: Ikke set i over ti år, og vil ramme dig

I 2013 kom Apple med deres største iOS-redesign nogensinde til deres telefoner med iOS 7. Meget tyder på, at 2024 bliver året, hvor de igen laver deres telefoners brugerflade helt om
iPhonen kom til verden i juni måned 2007. Siden har telefonen revolutioneret måden, telefoner bliver brugt og lavet på.
iPhonen kom til verden i juni måned 2007. Siden har telefonen revolutioneret måden, telefoner bliver brugt og lavet på.
 Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Apple advarer kunderne: Det kan ødelægge din iPhone

Hvert år kommer der en ny iPhone, og den kommer som regel i september måned.

I år er ingen undtagelse, men denne gang skulle der ifølge flere kilder ske overraskelser, som menneskeheden ikke har set i Appleprodukter siden 2013 – altså over et årti siden.

Det skriver Appleinsider om.

Nogle ting kommer ikke til at ændre sig så meget. Telefonen står ifølge mediet ikke til at få den helt store overhaling, når det kommer til udseendet.

Til gengæld sker der ting og sager, når vi når til softwaren – altså det, der er inde i telefonen.

For Apple vil ifølge mediet for første gang nogensinde præsentere deres version af AI-hjælp.

Noget, som Samsung lancerede tidligere på året, og som Google præsenterede sidste år.

Apples version af AI kommer ifølge Appleinsider til at fungere som en hjælpende hånd i de apps, som man bruger allermest.

Her er der tale om fx mail, fitness, foto og note-appen.

Den største nyhed ifølge mediet er, at selve styresystemet – brugerfladen – kommer til at få et friskt pust.

Brugerfladen, som bliver benyttet nu, så dagens lys første gang i 2013. Dengang hed den iOS 7. I år kommer den til at hedde iOS 18.

Hvad det er, der kommer til at ændre sig, ved vi ikke med garanti, før telefonen kommer trillende i sidste kvartal af 2024. Men én ting er sikkert.

Det bliver ikke kun den nye telefon, iPhone 16, der får glæde af den nye brugerflade.

Ifølge Appleinsider kommer der en opdatering til de nuværende telefoner også. På en måde får du derfor en ”ny” telefon, hvis du har en iPhone, når iOS 18 bliver præsenteret.

Sponsoreret indhold