Krimi8. maj 2024

Turist falder i døden i dansk feriedestination

En 24-årig tysk turist er død efter et fald på 12 meter fra en balkon på Mallorca
Området Playa de Palma på Mallorca blev natten til tirsdag ramt af en tragedie, da en 24-årig tysk turist mistede livet.
Området Playa de Palma på Mallorca blev natten til tirsdag ramt af en tragedie, da en 24-årig tysk turist mistede livet.
 Foto: Clara Margais/AP/Ritzau Scanpix

En 24-årig mand fra Tyskland er død i området ved Playa de Palma på Mallorca.

Manden styrtede i døden fra 12 meters højde fra en balkon på et hotelværelse.

Det skriver det lokale medie Majorca Daily Bulletin.

Den tyske turist var ifølge mediet fuld og var få øjeblikke før ulykken ankommet til hotellet uden sko eller benklæder. Han var tjekket ind på hotellet tidligere på dagen.

Den tyske turist faldt fra balkonen omkring klokken fire natten til tirsdag.

Trods forsøg på at redde hans liv, måtte det konstateres, at faldet havde forsaget så alvorlige skader, at han døde næsten øjeblikkeligt.

En efterforskning af dødsfaldet er nu iværksat.

Det er ikke første gang, at en turist falder i døden fra hotelbalkoner på Mallorca.

Britiske myndigheder har tidligere advaret sine borgere om at opføre sig uansvarligt på ferieøen efter uheld – blandt andet fald fra høje lokationer herunder balkoner og altaner.

Det lokale medie beskriver desuden den tyske turists fald som det ”første af slagsen i denne sæson”.

Sponsoreret indhold