Kongelige23. marts 2024

Royal ekspert: Prinsesse Kate blev tvunget til at stå frem med kræftdiagnose

Efter at have været underlagt det ene vanvidsrygter efter det andet, blev Prinsessen af Wales tvunget til at fortælle om sit sygdomsforløb, lyder det fra en engelsk kongehusekspert
Fredag kom det frem, at prinsesse Kate Middleton er ramt af kræft.
Fredag kom det frem, at prinsesse Kate Middleton er ramt af kræft.
 Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Prisesse Kate afslører: Jeg har kræft

Det kom som et massivt chok, da den 42-årige prinsesse Kate fredag aften kunne fortælle, at hun er blevet ramt af kræft.

Prinsessen af Wales delte den triste nyhed i et videoopslag delt på den officielle Instagram-profil for Kensington Palace.

– Det har været et par utrolig hårde måneder for hele vores familie, men jeg har haft et fantastisk medicinsk team, som har taget sig godt af mig, hvilket jeg er så taknemmelig for, siger Kate blandt andet i videoen.

Men det er nok ikke helt tilfældigt, at Kensington Palace har valgt at dele den triste nyhed netop nu.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-03-22/skaermbillede-2024-03-22-kl.-19.06.55.png
 Skærmdump

Kongehusekspert Valentine Low, der har skrevet bøger om det britiske kongehus, mener, at kongehuset har følt et særligt pres i forbindelse med at dele en status på Kate Middleton efter de uhyggelige mængder af konspirationsteorier, der har floreret på nettet.

– De følte sig nok presset til at annoncere det. Det blev for meget at bære til sidst, så de blev nødt til at sige noget, siger hun ifølge PageSix.

Død, plastikoperation eller i koma?

Og der har da også ganske rigtigt været mange konspirationsteorier at gøre godt med.

Der er både blevet spekuleret i dødsfald, plastikoperationer, affærer og en kommende skilsmisse. En spansk journalist holdt desuden insisterende fast på, at prinsesse Kate var blevet lagt i koma.

Prinsesse Kate og prins William har tre børn, prins George på ti, prinsesse Charlotte på otte og prins Louis på fem år.
Prinsesse Kate og prins William har tre børn, prins George på ti, prinsesse Charlotte på otte og prins Louis på fem år.
 Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

I sidste uge blev prinsesse Kate set på et marked nær familiens hjem ved Windsor Castle, hvor der i samme forbindelse blev optaget en video af hende.

Konspirationsteorierne døde dog ikke hen, og flere mente, at det under ingen omstændigheder kunne være prinsesse Kate på det grynede videoklip.

Efter fredagens chokerende udmelding om prinsesse Kates diagnose, har flere royale familiemedlemmer sendt deres støtte i Kates retning.

Blandt andet valgte den 75-årige kong Charles at sende sine ønsker om god bedring til sin "elskede svigerdatter". Kong Charles blev tidligere i år selv diagnosticeret med kræft.

Sponsoreret indhold