Kongelige24. april 2024

Prinsesse Benedikte afslører: Er flyttet tilbage til Danmark

Prinsessen, der fylder 80 år den 29. april, delte tidligere sin tid mellem Tyskland og Danmark, men det er slut nu
Prinsesse Benedikte fylder 80 år den 29. april.
Prinsesse Benedikte fylder 80 år den 29. april.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Sådan fejres prinsesse Benediktes 80 års fødselsdag

Hvor skal man bygge, og hvor skal man bo?

Det er et spørgsmål, man nogle gange må stille sig selv – også når man fylder 80 år.

Således afslører prinsesse Benedikte, der fylder 80 år den 29. april, at hun er flyttet tilbage til Danmark. Det gør hun i et stort interview i dennes uges BILLED-BLADET.

Tidligere har dronning Margrethes lillesøster ellers delt sin tid mellem Danmark og Tyskland, men den æra er nu forbi, afslører hun over for det royale ugeblad.

– Jamen, jeg bor her sådan set fast, fortæller hun og understreger således, at det er i Danmark hun nu har base.

– Og så tager jeg af og ned til Berleburg (i Tyskland, red.) og er der måske en uge. Om sommeren opholder jeg mig der en uge, tilføjer hun.

Den kommende 80-års fødselar afslører desuden, at hun stadig selv kører den otte timer lange tur til Berleburg – helt uden chauffør.

I Danmark bor prinsessen i en lejlighed i Christian VIII's palæ på Amalienborg.

Sponsoreret indhold