Kongelige2. november 2023

Nu er han 18 år: Prins Christian tog i byen med vennerne

Den nymyndige prins benytter sig nu af, at han kan vifte ID-kortet og komme ind på Københavns natklubber
Prins Christian var i hopla, da han fyldte 18 år den 15. oktober – og torsdag fejrede prinsen så, at han nu kan komme på klubben.
Prins Christian var i hopla, da han fyldte 18 år den 15. oktober – og torsdag fejrede prinsen så, at han nu kan komme på klubben.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: 9 ting, du (måske) ikke vidste om prins Christian

Nok var det en højhellig torsdag, men det skulle bestemt ikke forhindre prins Christian i at fejre, at han nu er 18 år gammel og dermed kan komme ind på diskoteker.

Således kan ugebladet HER&NU i denne uges udgave vise billeder af kronprinsparrets ældste søn, som torsdag tog i byen med fire kammerater.

Ifølge mediet tog prins Christian på Hive i Skindergade i det indre København. Stedet er populært blandt de helt unge, da mange af de hotte natklubber i hovedstaden har et adgangskrav om +21.

Ugebladet beskriver, hvordan prinsen ankom klokken 22 og sprang køen til at komme ind over, og at han sad ved et reserveret bord i natklubbens VIP-område, hvor en hel del piger også fik adgang.

Klokken 02:30 forlod prins Christian diskoteket, og sammen med to af kammeraterne blev han fragtet væk på bagsædet af livvagternes bil.

Sponsoreret indhold