Kendte27. marts 2024

Sussi frygtede at udvikle demens: - Hvad fanden skulle jeg der?

Entertaineren oplevede hukomelsesproblemer, hvilket fik hende til at omlægge kosten. Nu kommer hun hurtigere i tanke om, hvad tingene hedder
Sussi er glad for sin livsstilsændring.
Sussi er glad for sin livsstilsændring.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Forelsket i mellemlagret mand: Sussis ostehaps

Sussi vil være verdens ældste entertainer, hvilket kræver, at hun er i god form - både fysisk og psykisk.

Men sidste år begyndte den nordjyske musiker at opleve hukomelsesproblemer, hvilket bekymrede hende.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Jeg synes hele tiden, at jeg glemte noget. Jeg syntes ikke, at min hukommelse var alt for god, fortæller 68-årige til Ekstra Bladet.

SE og HØR har også været i kontakt med entertaineren, der sætter flere ord på hukomelsesproblemerne.

- Det kunne for eksempel være, at jeg gik rundt et eller andet sted i huset. Så glemte jeg, hvad jeg skulle. Altså "hvad fanden var det lige, jeg skulle der?"

- Det kunne også være sådan noget med, at jeg ikke kunne huske, hvad ordene hed. Altså ganske almindelige ord, som jeg ikke kunne huske, fortæller Sussi videre til SE og HØR.

Det var først efter, at Sussi læste en artikel i Illustreret Videnskab om demens, at hun frygtede at sygdommen. Og derfor begyndte hun at omlægge sin kost.

- Min mor har døjet med demens, og det ville jeg ikke. For jeg vil være den ældste entertainer i verden.

- Så jeg begyndte at omlægge min kost, for jeg læste, at det ville hjælpe, siger Sussi videre.

I dag undgår Sussi at spise kød og sukker og spiser i stedet en masse grøntsager, avokado, nødder, fisk og æg.

Har det hjulpet at omlægge din kost? Kan du mærke nogle forandringer?

- Jeg vil sige, at det har hjulpet. Jeg kommer hurtigere i tanke om, hvad tingene hedder.

- Og jeg skal ikke gå tilbage i huset for igen at finde ud af, hvad jeg skal, lyder de afsluttende ord fra Sussi.

Sponsoreret indhold