Kendte23. april 2024

Elvira Pitzner bekræfter: Forlovet med Mortada

Elvira Pitzner og Mortada Haddad har meget at fejre – og det gjorde de i weekenden
Elvira Pitzner og Mortada Haddad holdt i weekenden en overdådig fest, hvor der ikke var sparet på noget.
Elvira Pitzner og Mortada Haddad holdt i weekenden en overdådig fest, hvor der ikke var sparet på noget.
 Foto: Mikael Rieck, Privat

Diamant-datteren er forlovet. Det bekræfter hun på sin Instagram story.

– Jeg er forlovet. Har nærmest været for genert til at dele det, men I said YES, jubler hun på det sociale medie, hvor hun flasher sin store diamantring, som hun har fået af Mortada Haddad.

Den 26-årige influencer og hendes nu forlovede har da også delt en masse hints om, at de nok var forlovede.

På sin story delte Mortada Haddad et foto af blomster, rosenblade, bamser og en lille æske.

Ligeledes har Elvira Pitzner delt talrige fotos og videoer fra det, der må være en forlovelsesfest.

Klædt i et hvidt sæt indtog hun sammen med sine gæster en overdådig menu i skønne omgivelser på Bellahøjgaard i Brønshøj i weekenden.

Her delte Elvira Pitzner foto af, at hendes farfar deltog i festlighederne, men der var på hendes Instagram story ingen spor af hverken mor Katerina Pitzner eller søstrene Thalia og Ophelia.

Jubler efter drama

Forlovelsen falder kun få måneder efter, Elvira Pitzner og Mortada Haddad var fanget i et sandt drama i Dubai.

Mens de to var på ferie i ørkenstaten, anklagede Pitzners eks Milad Saadati hende for utroskab, og Pitzner og Haddad blev anholdt og smidt i fængsel.

Efter noget juridisk tovtrækkeri blev diamantdatteren løsladt, men tilbageholdt. Først efter tre måneder og en retssag kunne Elvira og Mortada rejse tilbage til Danmark med rensede navne.

Og nu forsegler parret, hvis forhold bragte dem i problemer i Dubai, altså nu kærligheden med en forlovelse.

Sponsoreret indhold